Stor anglo-fransk hvid og sort støver - flokhund med sort dække

Stor anglo-fransk hvid og sort støver - flokhund med sort dække
Ved siden af en Chien Français Blanc et Noir ligner han ved første øjekast en tvilling: samme stangmål på 62 til 72 cm og samme hvide krop med sort dække. Alligevel er den store anglo-franske hvide og sorte støver (Grand Anglo-Français Blanc et Noir) en selvstændig FCI-race (nr. 323), opstået ved krydsning af den gamle Saintongeois med den engelske foxhound. Snuden er lidt kortere end kraniet, og knoglebygningen er kraftigere. Som flokhund til rådyr og hjorte arbejder han i timevis efter et duftspor, mens FCI beskriver ham som venlig og nem at håndtere i kennelen. Han passer til erfarne mennesker med meget sikkert skovterræn, tolerante naboer og tid til at lade ham søge og løbe hver dag. Den største ulempe er kombinationen af stærk jagtdrift, en bærende stemme og et næsten manglende udbud uden for Frankrig, så han i et almindeligt boligkvarter eller som første hund sjældent er et fornuftigt valg.
Nøgleoplysninger
- Officielt navn: Grand Anglo-Français Blanc et Noir (FCI-standard nr. 323; engelsk: Great Anglo-French White and Black Hound; tysk: Großer Anglo-Französischer Weiß-Schwarzer Laufhund)
- Synonymer: intet fast dansk navn; på dansk bruges oftest det franske navn eller oversættelsen stor anglo-fransk hvid og sort støver
- Oprindelse: Frankrig
- Racegruppe og anerkendelse: FCI gruppe 6 (løbende hunde, sporhunde og beslægtede racer), sektion 1.1 store løbende hunde, med brugsprøve; endeligt anerkendt af FCI siden 27. januar 1983, nuværende standard gyldig siden 4. november 2008
- Oprindelig funktion: flokhund til jagt på storvildt, især rådyr og hjorte
- Stangmål: hanner 65-72 cm, tæver 62-68 cm, med en tolerance på 1 cm (FCI)
- Vægt: FCI-standarden angiver ingen vægt; sekundære kilder nævner cirka 30-35 kg, vejledende og ikke officielt bekræftet
- Forventet levetid: vejledende cirka 10-12 år, nogle racebeskrivelser nævner op til 14 år; der findes ingen racespecifik undersøgelse
- Pels: kort, ret stiv og tæt
- Farver: obligatorisk hvid og sort, med et sort dække eller mere eller mindre udbredte sorte pletter; sorte eller blålige spættede områder er tilladt, og lyse tan-aftegninger kun på bestemte steder; en egentlig trefarvet pels er diskvalificerende
- Motionsniveau: højt; vejledende godt to timer om dagen, især udholdenhed og næsearbejde
- Træningsudfordring: høj; lærenem og social, men næsen går forrest
- Plejeniveau: lavt for pelsen, middel for ører, poter og flåter
- Alene hjemme: begrænset; flokhund, der er vant til selskab
- Klima: tåler køligt og vådt vejr godt; begræns anstrengelse i varme
- Egnet til begyndere: nej; kræver erfaring med jagthunde og et sikkert miljø
Hurtig egnethedstjek
Passer måske, hvis du:
- er udendørs i mange timer hver dag, helst på skov- eller hedeterræn, hvor en hund må søge i lang line;
- bor et sted, hvor en bærende hundestemme ikke giver konflikt med naboerne;
- allerede har haft en jagthund, sporhund eller anden selvstændig hund;
- er villig til at rejse til Frankrig efter en hvalp eller vente på en omplacering.
Passer sandsynligvis ikke, hvis du:
- søger en hund, der er rolig i byen eller i et rækkehus;
- vil have, at han kommer pålideligt tilbage uden line, så snart der ligger en duft;
- lader katte uden for huset, kaniner eller marsvin gå frit;
- har en almindelig arbejdsuge uden pasning til en hund, der ikke er god til at være alene.
Navn, anerkendelse og beslægtede racer
Det officielle navn er Grand Anglo-Français Blanc et Noir; FCI-standarden er skrevet på fransk, oprindelseslandet er Frankrig, og Société Centrale Canine forvalter racen. Racen hører til gruppe 6, sektion 1.1 (store løbende hunde), med brugsprøve. United Kennel Club anerkender den også, men uden for Frankrig er racen meget sjælden.
Der er tre racer, som han ofte forveksles med, og hver har sin egen FCI-standard:
- Chien Français Blanc et Noir (FCI 220): samme farve og samme højde (65-72 cm for hanner), men med en lang snude i forhold til kraniet. Se siden om Chien Français Blanc et Noir.
- Grand Anglo-Français Tricolore (FCI 322): 60-70 cm, trefarvet med klare eller kobberfarvede tan-aftegninger og en snude af middel længde. Hos Blanc et Noir er en egentlig trefarvet pels diskvalificerende. Se Grand Anglo-Français Tricolore.
- Grand Anglo-Français Blanc et Orange (FCI 324): 60-70 cm, hvid-citron eller hvid-orange, med en kort næseryg og korte, tykke ører. Se Grand Anglo-Français Blanc et Orange.
Historie og oprindelig funktion
Ifølge FCI går racen tilbage til Bâtard Anglo-Saintongeois, en type, der opstod midt i 1800-tallet ved krydsning af Saintongeois og foxhound. Det gav en flokhund, der forener fransk duftjagt med blod fra den engelske jagthund. Den kraftige knoglebygning minder ifølge standarden stadig om Gascon-Saintongeois.
Hunden arbejder i flok og udmærker sig ifølge FCI ved jagt på hjorte og rådyr i fugtigt eller tæt bevokset terræn. Omkring 2009 talte racen ifølge FCI cirka 2000 hunde og cirka 200 fødsler om året. Standardteksten fra 2007 blev udarbejdet af Pierre Astié og hans komité i Club du chien d'ordre i samarbejde med Raymond Triquet. Denne baggrund forklarer, hvorfor han er social i flokken, har en bærende stemme og ikke bare slipper et duftspor; som familiehund er det netop udfordringerne.
Udseende og fysiske kendetegn
- Kropsform: stor, kraftig, solid og med kraftig knoglebygning; kroppens længde svarer til stangmålet.
- Hoved og snude: stærkt, ret kort, med parallelle linjer mellem kranium og snude; bredt, ret fladt kranium med tydelige øjenbrynsbuer og et veldefineret stop. Snuden er lige og lidt kortere end kraniet, med tydeligt firkantede læber, sort næse og vidt åbne næsebor.
- Øjne: brune og relativt dybtliggende uden at være overdrevne; for lyse øjne er en alvorlig fejl.
- Ører: bredt ansatte i øjenhøjde, ret flade ved roden og krøllede mod spidsen, af middel længde med ret spidse ender. Trukket frem rækker de ikke længere end to fingre foran næsespejlet.
- Hals, ryg og bryst: stærk, ret kort hals, en let hudfold under halsen tolereres; lige, velbåret ryg, ret bred og kort lænd, bredt bryst, der når ned til albuen, og moderat hvælvede ribben.
- Ben og poter: lange, velmuskuløse skuldre, albuer tæt ind til kroppen, lige underarme og store, tykke, ret runde poter.
- Hale: stærk ved roden, spidst tilløbende, lang og lige; i bevægelse båret over rygen, men ikke lodret.
- Pels og hud: kort, ret stiv og tæt; hvidt hår på hvid hud, sort hår på sort hud, af og til blå eller lyseblå pletter på bugen og indersiden af lårene.
- Farve: hvid med sort dække eller pletter; lyse tan-prikker over øjnene, på kinderne, under øjnene og under ørerne; små tan-pletter kun på benene; det såkaldte rådyrmærke på låret er ret almindeligt. Sort, der løber ud på læberne, er en alvorlig fejl.
- Hvalp og voksen hund: hvalpe er buttede med store poter og er ofte lysere tegnet; den fulde brystdybde og vægt kommer først i løbet af de første år.
- Bevægelse: ubesværet; standarden nævner en smidig, udstrakt galop som foretrukken gangart.
Karakter og temperament
FCI beskriver ham som venlig, tæt på mennesker og nem at håndtere i kennelen. Det passer til en hund, der har tilbragt sit liv i en flok: han søger kontakt og er vant til flokkens selskab. Standarden udelukker aggressive eller overdrevent sky hunde.
Samtidig er han en arbejdshund, ikke en selskabshund. Så snart næsen tager et duftspor, bliver hans opmærksomhed på dig smal, og kald kan være uden virkning. At vogte er ikke hans opgave; han melder besøg med stemmen og vil mest af alt hilse. Stemmen er hans kommunikationsmiddel, og ved ophidselse og kedsomhed kan han give meget lyd. Individuelle hunde er forskellige, og der er ikke fundet nogen adfærdsundersøgelse af racen.
Børn, hunde, katte og gæster
- Babyer og små børn: en stor, kraftig hund på 30 kg eller mere kan uforvarende vælte et lille barn. Lad aldrig små børn og hunde være uden opsyn, selv om han er venlig.
- Større børn: kan være en begejstret vandrekammerat for børn, der omgås en hund roligt; lad ikke børn gå alene tur med ham, fordi han kan trække af sted med en duft i næsen.
- Ukendte hunde: som flokhund som regel social, uden garanti. Hold bekendtskaber rolige og undgå hårde legesituationer med megen stress.
- Andre hunde i huset: kan ofte leve sammen med andre hunde, nogle gange endda bedre end alene; to hunde, der opildner hinanden til at følge dufte, gør håndteringen dog sværere.
- Katte og små kæledyr: kan ofte leve sammen med katte, han kender fra hvalpealderen, hvis de introduceres roligt. Katte uden for huset, kaniner og marsvin forbliver bytte for en jagthund; hold dem sikkert adskilt.
- Gæster og bude: melder højlydt og er som regel venlig; en stemme, der bærer ud over gaden, er dog et punkt for naboerne. Lær ham at hilse på gæster roligt i stedet for at hoppe op ad dem.
Instinkter og daglig adfærd
Kerneinstinktet er at følge et duftspor sammen med flokken og med stemmen. Du mærker det på en morgentur: hunden ligger med snuden i grøften, hører dig ikke mere og går uden at se sig tilbage ind i skoven, så snart han opfanger en duft. Det er ikke ulydighed, men arbejde. Han kan være langt væk, før han opdager, at du ikke er der mere.
Derfor er et højt, tæt hegn, en lang line og en god identifikation (chip og tag med telefonnummer) ingen luksus. Øv indkald med et eget signal, for eksempel en fløjte, på rolige steder uden vildt, og forvent ikke, at det virker pålideligt på en travl skovvej. Når der er vildt i nærheden, er en line som regel det fornuftigste valg.
Motion i de forskellige livsfaser
- Hvalp: korte, sikre opdagelsesture med megen søvn og skiftende underlag. Ingen lange, tvungne distancer, trapper eller gentagne spring, mens vækstzonerne er åbne; der findes ingen universel minutregel.
- Unghund: energi og afledning tiltager, mens opmærksomheden midlertidigt kan dale. Opbyg linegang, indkald og ro ved en duft tålmodigt, lad ham bevæge sig frit under kontrol, og undgå for tung, lang udholdenhedsbelastning, til kroppen er udvokset.
- Voksen: vejledende godt to timer om dagen, fordelt på flere tidspunkter: en længere tur med næsearbejde, noget fri bevægelse på sikkert terræn og hvile. Kun en tur rundt om blokken er som regel for lidt. Tag hensyn til underlag, temperatur og restitution.
- Senior: korte ture på blødere underlag, stadig med snusen. Stivhed, besvær med at rejse sig eller mindre energi kræver en undersøgelse hos dyrlægen.
Gå tidligt eller sent i varmt vejr, og gnid hunden grundigt tør efter turen på kolde, våde dage.
Mental udfordring og arbejde
Næsen er hans kernekvalitet. Søgelege i højt græs eller skov, sporing i lang line og mantrailing giver ham meningsfuldt arbejde uden at han skal jage et dyr. Et vildtfrit slæbespor af en godbid eller duftstof er en sikker begyndelse. Derudover passer korte, varierede øvelser: vent, plads, tilkobling ved duft og indkald på fløjte.
Canicross eller en lang cykeltur kan for en sund, udvokset hund være en udløsning, men kun ved god kondition og med et seletøj, der skåner nakken. Til kontrollerede vogterøvelser eller kraftig forsvarstræning er han ikke den oplagte kandidat.
Træning og socialisering
Arbejd med mad og det tilbudte arbejde som belønning: for en jagthund er adgangen til et spor eller en søgelege ofte mere værd end et stykke legetøj. Hold træningen kort og start i roligt miljø. Hårde korrektioner gør sjældent en næsestyret hund mere pålidelig; de gør ham ofte mere usikker eller døv over for dig.
Socialisering betyder roligt at stifte bekendtskab med mennesker, hunde, trafik, biler, lyde og gulve, uden at han skal hilse på alle. Øv også at være alene, dyrlægebesøg, børstning og berøring af ører og poter. Linegang kræver tålmodighed: han trækker gerne mod en duft. Find en træner med erfaring i jagthunde eller sporarbejde, når indkaldet kører fast.
Alene hjemme
Der findes intet sikkert standardantal timer. Han er vokset op i en flok og håndterer som regel langvarig ensomhed dårligt; kedsomhed viser sig hos en hund med stemme især som lyd, men også som graven og tyggen. Opbyg det at være alene trin for trin, start med få minutter, og lad ham først være alene længere, når han forbliver afslappet.
Den, der er væk en hel arbejdsuge, bør på forhånd ordne pasning, en hundeluftningsservice eller en anden hund. Brug de første uger et roligt rum, en solid bur eller en sikkert afgrænset krog, og lyt efter, om naboerne generes.
Bolig, omgivelser, klima og rejser
En lejlighed eller et rækkehus er vanskeligt: stemmen bærer langt, hunden skal kunne gå langt hver dag, og en have erstatter det ikke. Et fritliggende hus i udkanten af et skov- eller hedeområde med et højt, tæt hegn passer bedre, helst uden naboer lige op ad haven. På landet er vildt, kvæg og trafik ekstra opmærksomhedspunkter på grund af hans jagtdrift.
Den korte pels beskytter moderat mod kulde og væde; sørg i koldt og vådt vejr for et tørt liggested og et tæppe. I varmt vejr lider han især under anstrengelse; begræns aktiviteten, og sørg for skygge og vand. Øv bilkørsel tidligt, og brug et sikkerhedsseletøj eller et solidt bur i bagagerummet. En stor hund i en lille bil, et hotel eller et tog kræver planlægning på forhånd; en hund, der giver meget stemme, gør det endnu sværere.
Størrelser, halsbånd og seletøj
Standarden angiver kun stangmålet; der findes ingen pålidelig racestandard for hals- og brystomfang, så mål altid selve hunden.
- Halsomfang: mål der, hvor halsbåndet sidder, og hold cirka to fingres plads mellem målebåndet og halsen.
- Brystomfang: mål omkring det bredeste sted på brystkassen, lige bag forbenene, uden at stramme målebåndet. Ved et bredt, dybt bryst er det som regel det afgørende mål.
- Pasform: seletøjet skal lade skuldrene være frie, holde sig fri af armhulerne, ikke kunne glide over hovedet og ikke gnave. Kontrollér igen efter vækst og vægtændringer.
Til en hund, der pludselig trækker ved en duft, er et seletøj mere behageligt end et halsbånd, fordi trykket ikke ligger på nakken. Sammenlign centimeterne på seletøjet med din egen måling. En lang sporline til at opbygge indkald på et sikkert sted fås typisk i 5, 10 eller 15 meter; kontrollér, at styrken passer til en stor, kraftig hund, før du lader ham løbe ud i fuld fart.
Pleje
- Børstning og rykning: én gang om ugen med en gummibørste er som regel nok til at fjerne løse hår og snavs.
- Trimning og plukning: ikke nødvendigt; den korte, stive pels kræver ingen trimning.
- Vask og tørring: kun ved ægte snavs, efter mudder eller en svømmetur; gnid grundigt tør, især i de kolde måneder.
- Ører: kontrollér ugentligt for lugt, snavs, rødme eller kløen; de hængende, ved spidsen krøllede ører holder på fugt. Rengør ikke dybt.
- Øjne: hold øje med tåre, rødme eller sammenknebne øjne; ved smerte til dyrlægen.
- Poter og kløer: efter hver skovtur kontrolleres poterne, mellem tæerne og armhulerne for kviste, frø og flåter; hold kløerne korte.
- Tænder: børst flere gange om ugen.
- Fældning: moderat; regn med mere hår forår og efterår, uden at de korte hår bliver et stort problem.
- Tilvænning: vænn ham som hvalp til børstning, kontrol af ører og poter og tandbørstning.
Sundhed og ansvarlig avl
Den forventede levetid ligger vejledende omkring 10-12 år, med en større spredning i nogle kilder. Størrelse, linje, vægt, pleje og tilfældigheder spiller ind, og populationstal siger intet om din hund. Der er ikke fundet noget officielt racespecifikt screeningsprogram eller peer-reviewed studie; FCI-standarden angiver kun, at udelukkende funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning må bruges i avlen. Avlspolitik varierer fra land til land og fra forening til forening.
- Hofter og albuer: i populære racebeskrivelser nævnes ledproblemer, som hos mange store racer. Det er ikke en officielt fastlagt racerisiko. Spørg opdrætteren om undersøgelse af forældredyrene, og tal med en dyrlæge om halten eller besvær med at rejse sig.
- Ører: hos racen nævnes hængeører som et opmærksomhedspunkt for fugt og betændelse. Rødme, lugt eller hovedrysten kræver en dyrlæges vurdering.
- Bygningsrelateret belastning: et dybt, bredt bryst er typisk for en stor jagthund; hos store, dybbrystede hunde forekommer mavedrejning. Fodr roligt, og undgå intensiv anstrengelse lige før eller efter måltidet, men det giver ingen garanti. En oppustet mave, åndenød eller uro kræver øjeblikkelig dyrlæge.
- Vægt: en slank kropsform belaster leddene mindre.
Ikke alle hunde udvikler disse lidelser. Ansvarlige opdrættere lader normalt forældredyrene undersøge, viser de originale resultater med chipnummer og er ærlige om, hvad der ikke er kendt for denne sjældne race. Et resultat er ingen livslang garanti. Tal om individuelle tegn med en dyrlæge.
Fodring i de forskellige livsfaser
Vælg til en hvalp et komplet foder til store racer, beregnet til en forventet voksenvægt på godt 25-30 kg eller mere, og hold øje med jævn vækst og huld i stedet for hurtig vækst. Tilføj ikke kalk uden en dyrlæge. Til en voksen hund vælger du et komplet foder, der passer til vægt og aktivitet; for en hund på 30 kg eller mere findes foder til store hunde, og til en lettere hund passer et foder til en lavere vægt bedre. Giv unge hvalpe flere små måltider, og nedtrap gradvist til to om dagen.
Den rigtige portion afhænger af det præcise foder, vægt, alder, huld og aktivitet. Regneeksempel udelukkende til forklaring, for en voksen hund på 32 kg (antagelse, ikke en racevægt): RER = 70 × 320,75 ≈ 940 kcal. Med faktorer på 1,4 for en rolig og 1,8 for en meget aktiv hund (antagelser, ikke faste værdier) når du op på cirka 1.320 til 1.700 kcal om dagen. Ved et foder med 3.800 kcal ME pr. kg (gram pr. dag = kcal ÷ ME i kcal/kg × 1000) bliver det cirka 350 til 445 gram om dagen. Læs energiværdien på emballagen på det valgte foder.
Brug det som udgangspunkt, og kontrollér vægt og huld efter to til fire uger. Ribbenene skal kunne mærkes uden et tykt fedtlag, og set ovenfra skal der være en talje. Træk energien fra træningsgodbidder fra portionen. Sørg for friskt drikkevand, og fodr voksne hunde som regel to gange om dagen. Spørg en dyrlæge til råds ved vækst, sygdom eller tvivl.
Tid, omkostninger og daglig belastning
- Tid pr. dag: høj; godt to timer udendørs med næsearbejde, plus træning og tilsyn.
- Foder: højt; en stor, aktiv hund æder meget.
- Dyrlæge og forsikring: middel til høj; regn med en buffer til led, ører og mavebesvær.
- Pels og hundesalon: lav.
- Træning og udstyr: middel til høj; et højt hegn, lang line, veltilpasset seletøj, gps-tracker eller tag og et solidt bur.
- Pasning og transport: høj; en stor hund kræver en stor bil, og en hvalp fra Frankrig betyder en lang rejse.
Priserne varierer meget fra opdrætter til opdrætter, land til land og valg; spørg efter aktuelle beløb i stedet for at gå ud fra faste tal.
Fordele
- Venlig og social ifølge FCI-standarden, nem at håndtere i en flok.
- Stærk næse og udholdenhed til spor- og søgearbejde.
- Kort pels, der kræver lidt pleje.
- Solid, stærk og robust over for køligt, vådt vejr.
- Sjælden, med en tydelig funktion og en let genkendelig type.
Ulemper og opmærksomhedspunkter
- Stærk jagtdrift; pålideligt løsgående kan ikke lovpes.
- Bærende stemme, der hurtigt giver klager i et boligkvarter.
- Megen motion og næsearbejde hver dag, også i dårligt vejr.
- Passer dårligt til længere tid alene og til byttedyr i huset.
- Stor og kraftig; en have eller en lille bil sætter begrænsninger.
- Sjælden uden for Frankrig; få racespecifikke sundhedsdata og næsten intet udbud uden for Frankrig.
Hvem passer han til
Til en erfaren ejer eller familie, der er fortrolig med jagthunde eller sporarbejde, bor i eller tæt på et skov- eller hedeområde og kan være udendørs flere timer hver dag. Du har et højt hegn, naboer med forståelse for stemmen og tålmodighed til indkaldstræning i lang line. Du vil have en social, venlig arbejdshund og ikke perfekt lydighed.
Hvem passer han ikke til
Til mennesker, der søger en rolig familiehund, bor i lejlighed eller i et lydt boligkvarter, lader små kæledyr eller katte gå frit, jævnligt er væk i lange dage uden pasning eller vil have en hund, der altid lystrer med det samme. Også den, der søger sin første hund eller hurtigt vil finde en hvalp i sin egen region, vælger klogere en anden race.
Ansvarlig anskaffelse, adoption eller omplacering
Udbuddet er næsten begrænset til Frankrig, hvor hunden som regel kommer fra arbejdslinjer; i Holland og Belgien er der ikke fundet nogen racehundeforening eller fast opdrætter. Spørg Société Centrale Canine om anerkendte opdrættere og racehundeklubber, besøg opvækstmiljøet, mød moderen, og spørg til forældredyrenes brug i jagten. Bed om de originale sundhedsresultater med chipnummer, kontrollér chip, pas, stamtavle og kontrakt, og tag ikke en hvalp med hjem, der er yngre end otte uger. Vær på vagt over for annoncer med konstant tilgængelige kuld, uklare papirer og pres for at betale hurtigt.
En voksen hund fra et internat eller via omplacering kan være et godt valg, når adfærd, sundhed og årsag til afgivelsen er ærligt dokumenteret. Spørg til jagtdrift, indkald, at være alene og omgang med børn og andre dyr. Tilgængelighed varierer fra region til region og kan betyde, at du skal lede længe.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen til Chien Français Blanc et Noir? Begge er hvide med sort dække og 62-72 cm høje, men de er selvstændige FCI-racer (nr. 323 og 220). Grand Anglo-Français har foxhoundblod, en lidt kortere snude og kraftigere knoglebygning.
Er han egnet til begyndere? Nej. Kombinationen af næsedrift, stemme og styrke kræver erfaring med jagthunde og et sikkert miljø.
Kan han gå løs? Kun på indhegnet terræn; andre steder er en lang line sikrere, fordi en duft kan overtage hans opmærksomhed helt.
Kan han leve med katte? Nogle gange med katte, han kender fra hvalpealderen; katte uden for huset og små kæledyr er fortsat en risiko.
Hvor meget gør han? Meget, især ved et spor, ved ophidselse og når han er alene. Stemmen er et arbejdsredskab.
Er han let at finde? Nej. Racen findes næsten kun i Frankrig, og en hvalp eller omplacering i Holland eller Belgien er sjælden.
Afsluttende konklusion
Det, den store anglo-franske hvide og sorte støver har at byde på, foregår udendørs: en næse, der holder et spor, en krop, der bliver ved i timevis, og en venlig natur i flokken. Tyngden ligger i jagt- og stemmedriften og i det næsten manglende udbud uden for Frankrig.
Han passer til en erfaren husstand med et liv udendørs, meget sikkert terræn og tolerante naboer. Den, der søger en hund til byen, en første hund eller en pålidelig løsgående følgesvend, vælger bedre en anden race. Sørg for, at han hver dag får rigtigt arbejde til sin næse, har selskab og et godt indhegnet sted at falde til ro.