Parasitære hudinfektioner - lopper og mider hos hunden

Vigtigt at vide på forhånd

Vigtigt at vide på forhånd: Fidello er ikke dyrlæge. Denne side er beregnet til at informere dig og hjælper dig ikke med at stille en diagnose. Er du i tvivl om din hunds sundhed, eller genkender du nedenstående tegn? Kontakt da altid en dyrlæge.

Hvad er parasitære hudinfektioner hos hunde

Parasitære hudinfektioner opstår, når små organismer slår sig ned i eller på hundens hud og forårsager irritation, kløe eller betændelse. De to mest kendte grupper er lopper og hudmider. Lopper er små, hurtigt bevægelige insekter, der lever på hundens krop og lever af blod. Hudmider er mikroskopisk små og ikke synlige for det blotte øje; de slår sig ned i overhuden eller hårsækkene. Begge grupper kan give lignende gener hos en hund, som kløe og hudirritation, men årsag, smitsomhed og tilgang varierer efter parasit.

Hvad forårsager en parasitær hudinfektion

Lopper kommer på en hund via kontakt med andre dyr, via omgivelserne (have, park, en anden hund i nærheden) eller via genstande, hvor lopper eller deres æg er blevet efterladt. Når de først er til stede, kan en loppebestand vokse hurtigt, fordi en del af livscyklussen foregår i hundens omgivelser, f.eks. i tæpper, puder eller græs.

Ved hudmider skelnes der mellem forskellige typer. Skabmiden (Sarcoptes) graver gange i huden og anses for stærkt smitsom, også mellem hunde indbyrdes. Pelsmiden (Demodex) findes naturligt i små mængder på huden hos de fleste hunde og bliver oftere et problem, når hundens immunforsvar, f.eks. i ung alder eller ved underliggende sundhedsproblemer, er mindre i stand til at holde miden i skak; denne form anses normalt ikke for smitsom mellem hunde. Øremiden (Otodectes) sætter sig primært i øregangen og anses for smitsom mellem dyr.

Hvilke hunde er i risiko

Loppeangreb kan i princippet forekomme hos enhver hund og er mindre racebetinget; hunde, der kommer meget udenfor, har kontakt med andre dyr, eller lever i et miljø med en eksisterende loppebestand, har en højere risiko (vejledende). Skabmide rapporteres oftere hos hunde, der har tæt kontakt med smittede dyr, f.eks. i et internat- eller pensionsmiljø (vejledende). Generaliserede pelsmideproblemer rapporteres oftere hos hvalpe og hunde med nedsat immunforsvar, og muligvis lidt oftere hos visse racer (vejledende), selvom dette ikke er et fast mønster for alle linjer inden for en race. Øremide forekommer relativt oftere hos unge hunde og hunde, der har meget kontakt med andre dyr (vejledende).

Symptomer

Hyppigt rapporterede tegn ved lopper er markant kløen og bidning i pelsen, små røde knopper på huden, hårtab på steder, der klø meget, og nogle gange synlige lopper eller loppeekskrementer (små sorte korn) i pelsen. Ved skabmide rapporteres ofte kraftig, vedvarende kløe, især på ører, albuer og mave, med rødme, skorpedannelse og hårtab. Pelsmide kan vise sig som skaldede pletter, skællende hud og nogle gange sekundær hudbetændelse, med varierende grad af kløe. Øremide giver ofte overdreven kløen af ørerne, hovedrysten og en mørk, kornet udflåd i øregangen.

Tegn, der kræver akut opmærksomhed, omfatter blandt andet: stærkt nedsat appetit eller sløvhed kombineret med hudgener, blege tandkød hos en ung hvalp med et kraftigt loppeangreb (dette kan tyde på blodmangel), hurtigt udbredende skaldede pletter med åbne sår, eller tydelig smerte ved berøring af huden. Kontakt i disse tilfælde straks en dyrlæge eller dyreklinik.

Hvornår skal du til dyrlægen

Gå til dyrlægen, når kløen fortsætter trods pleje, når du fortsat observerer synlige mider, lopper eller æg, når huden bliver rød, skaldet eller irriteret, eller når du er i tvivl om, hvorvidt det drejer sig om lopper, mider eller en anden hudlidelse. Hos hvalpe, ældre hunde eller hunde med svækket immunforsvar er det klogt at kontakte dyrlægen tidligere, da parasitære infektioner hos dem kan forværres hurtigere. Ved de tidligere nævnte akutte tegn (blege tandkød, kraftig sløvhed, hurtigt udbredende hudskade) er en dyrlæge eller dyreklinik altid det rette næste skridt, uden forsinkelse.

Hvordan stilles diagnosen

En dyrlæge stiller normalt diagnosen ved hjælp af en kombination af undersøgelser. Ved lopper er en visuel kontrol af pelsen og huden ofte tilstrækkelig. Ved mider undersøges typisk en hudskrabning eller hårprøve under mikroskop; ved øremide kan materiale fra øregangen undersøges. Da forskellige hudlidelser kan ligne hinanden, er yderligere undersøgelse nogle gange nødvendig for at udelukke andre årsager. Denne undersøgelse kan kun udføres af en dyrlæge; det er ikke noget, en ejer selv pålideligt kan konstatere.

Behandling i hovedtræk

En dyrlæge fastlægger behandlingsplanen ud fra typen af parasit og generenes sværhedsgrad. Generelt kan behandlingen bestå af en målrettet antiparasitær tilgang, supplerende hudpleje, og i nogle tilfælde medicin mod kløe eller mod en sekundær hudinfektion. Ved lopper hører behandlingen næsten altid sammen med en indsats mod hundens direkte omgivelser, fordi en del af loppebestanden befinder sig der. Det præcise valg af midler, behandlingens varighed og eventuelle kontrolaftaler fastlægges af dyrlægen og afhænger af hundens individuelle situation.

Hvad du selv kan gøre

Ud over den behandling, dyrlægen ordinerer, kan du som ejer bidrage til helbredelsen og forebygge gensmitte. Vask og støvsug regelmæssigt hundens omgivelser, som kurv, tæpper og gulvtæpper, for at reducere lopper og æg i miljøet. Kontroller pelsen regelmæssigt, især efter gåture i områder med mange andre dyr. Undgå unødvendig kløen fra hunden, f.eks. med en krave, hvis dyrlægen anbefaler det, så huden ikke bliver yderligere beskadiget. Følg dyrlægens behandlingsråd fuldt ud, også når de synlige gener allerede synes at aftage, da for tidlig ophør kan føre til, at infektionen vender tilbage.

Forebyggelse

Regelmæssig kontrol af pelsen og huden hjælper med at opdage et begyndende angreb tidligt. Begræns om muligt kontakt med dyr, man ved er smittede, og vær opmærksom efter ophold på et internat, pensionat eller andet sted med mange hunde. Et rent miljø, med regelmæssig vask af sengetøj og støvsugning, mindsker chancen for, at lopper slår sig ned i hjemmet. Tal med din dyrlæge om, hvad der for netop din hund, set i forhold til alder, livsstil og sundhed, er en passende forebyggende tilgang.

At leve med tilbagevendende parasitære gener

Hos nogle hunde vender loppe- eller midegener tilbage, f.eks. på grund af en hårdnakket miljøsmitte eller en underliggende hudfølsomhed. I så fald er det vigtigt sammen med dyrlægen ikke kun at tackle selve parasitten, men også miljøet og eventuelle underliggende faktorer. Tålmodighed er vigtigt her: at fjerne en miljøsmitte eller stabilisere en følsom hud kan tage flere uger til måneder, og fremskridtet varierer fra hund til hund.

Ofte stillede spørgsmål

Er lopper og mider smitsomme for andre kæledyr?
Lopper kan springe over på andre dyr i hjemmet. Skabmide anses ligeledes for smitsom mellem hunde. Pelsmide anses normalt ikke for smitsom mellem hunde. Drøft situationen med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Kan jeg som menneske også få gener?
Skabmide kan i nogle tilfælde midlertidigt også give hudirritation hos mennesker; lopper kan bide mennesker. Kontakt din læge ved vedvarende gener hos dig selv.

Kan min hund blive helt rask igen?
Mange hunde kommer sig godt efter en målrettet behandling hos dyrlægen, selvom helbredelsen varierer fra hund til hund og efter type parasit. Der kan ikke gives en garanti for fuldstændig helbredelse; følg altid din dyrlæges råd.

Konklusion

Parasitære hudinfektioner som lopper og hudmider forekommer relativt hyppigt hos hunde og kan i mange tilfælde behandles godt, når de opdages i tide og håndteres af en dyrlæge. Vær opmærksom på vedvarende kløe, hudirritation eller synlige parasitter, og søg veterinær hjælp i tide ved tvivl eller hurtigt forværrede gener.

Afslutningsvis

Afslutningsvis: denne artikel erstatter ikke et dyrlægebesøg. Fidello stiller ikke diagnoser og ordinerer ikke behandlinger. Ved tvivl, vedvarende gener eller akutte tegn er en dyrlæge altid det rette næste skridt.