Svensk lapphund

Svensk lapphund - svensk rensdyrhyrde med vejrbestandig dobbelt pels
En svensk lapphund opdager først, hvad der sker langs hegnet, og lader det også høre: den svenske kennelklubs dommerkompendium skriver, at den "taler" med mange forskellige lyde og hurtigt kan give hals. Det er en nordisk spidshund i lidt under mellemstørrelse, ifølge FCI omkring 48 cm for hanner og 43 cm for tæver, med en tæt, vejrbestandig pels i sort eller bjørnebrun. Samerne brugte den til jagt, til vagt og til at passe rensdyr; i dag er den først og fremmest en alsidig sportshund og familiehund.
Dagligt kræver den motion, arbejde til hovedet, selskab og regelmæssig børstning. Den passer til en aktiv husstand, der gerne er udendørs og er villig til at træne gøen og det at være alene i ro og mag. Den største ulempe er mindre synlig end pelsen: racen er sjælden, cirka hundrede hvalpe om året i Sverige, så det tager tid at finde en hvalp og vælge en ansvarlig opdrætter.
Nøgleoplysninger
- Officielt navn: Svensk lapphund (engelsk: Swedish Lapphund); på dansk svensk lapphund
- Synonymer: Swedish Lapphund; historisk lappspets (nordisk spids type A, allerede i den første svenske stambog fra 1889); tysk Schwedischer Lapphund, fransk Lapphund suédois, finsk ruotsinlapinkoira
- Oprindelse: Sverige (Sápmi, samernes område)
- Anerkendelse: FCI-standard nr. 135, gruppe 5 (spidshunde og urhunde), sektion 3 (nordiske vagt- og hyrdehunde), uden brugsprøve; gældende standard fra 10. november 2011, forvaltet af Svenska Kennelklubben (SKK)
- Oprindelig funktion: jagt-, vagt- og rensdyrhyrdehund hos samerne; i dag først og fremmest en alsidig sports- og familiehund
- Racegruppe: FCI-gruppe 5, sektion 3
- Stokmål: ideelt 48 cm for hanner og 43 cm for tæver, med en margen på 3 cm op eller ned (altså omkring 45-51 cm og 40-46 cm)
- Vægt: FCI-standarden angiver ingen vægt; vejledende omkring 19-21 kg
- Forventet levealder: vejledende omkring 12-14 år; der er ikke fundet officielle populationstal, og kilderne angiver forskellige intervaller
- Pels: rig dobbelt pels med oprejst dækhår og en tæt, fint krøllet underuld; kort hår på hoved og forside af benene, en krave om halsen og langt hår på bryst, bagsiden af benene og halen
- Farver: oftest ensfarvet sort, ofte med en bjørnebrun bronzeskær; hvidt på bryst, poter og halespids er tilladt
- Motionsniveau: middel til højt; vejledende en til to timer om dagen fordelt på flere gange, plus træning
- Træningsudfordring: middel; lærenem og arbejdsvillig, men gøen og impulskontrol kræver opmærksomhed
- Plejeniveau: middel; regelmæssig børstning, aldrig klipning eller formning
- Alene hjemme: begrænset; opbyg det trin for trin
- Klima: tåler kulde og regn godt; varme kræver opmærksomhed
- Egnet til begyndere: med forbehold; en motiveret begynder med vejledning kan klare det, men det er ikke en selvfølge
Hurtigt egnethedstjek
Passer måske, hvis du:
- gerne dyrker sport eller arbejder sammen udendørs, f.eks. lydighed, agility eller sporarbejde;
- ønsker en vagtsom hund, der melder, hvad der sker, og er villig til at styre gøen;
- er meget hjemme eller kan planlægge dagen godt;
- har tålmodighed til en ventetid og et omhyggeligt valg af opdrætter.
Passer sandsynligvis ikke, hvis du:
- søger en stille hund eller bor tæt på naboer, der hører hver en lyd;
- ofte må lade hunden være alene i flere timer;
- ikke har tid til at børste hver uge og oftere i fældningsperioden;
- hurtigt og uden ventetid vil finde en hvalp.
Navn, anerkendelse og beslægtede racer
Det officielle navn er Svensk lapphund. Racen hører under FCI-standard nr. 135 med Sverige som oprindelsesland. Denne artikel handler om den svenske lapphund, ikke den finske; om der findes en dansk racehundeklub for racen, og hvordan tilgængeligheden er lokalt, er ikke undersøgt særskilt. I Sverige er racens klub Svenska Rasklubben för Svensk Lapphund (SRSL).
Der findes to beslægtede lapphund-racer, som ofte forveksles. Den finske lapphund (Suomenlapinkoira, FCI 189) har sin egen standard med en ideel højde på 49 cm (han) og 44 cm (tæve) og tillader alle farver. Lapinporokoira eller Lapponian Herder (FCI 284) er lidt større (ideelt 51 og 46 cm), sort i forskellige nuancer med lavt båret hale. Den svenske er ifølge sin standard sort eller bjørnebrun med en højt båret hale, der krummer over ryggen. Alle tre hører til FCI-gruppe 5, sektion 3.
Historie og oprindelig funktion
Ifølge den svenske racehundeklub stammer lapphunden fra Sápmi, samernes område i det nordlige Norge, Sverige, Finland og det nordvestlige Rusland. Her blev den brugt som jagt-, vagt- og hyrdehund, senere især til at holde rensdyr samlet. Som lappspets stod den allerede i SKK's første stambog fra 1889. Racen har i løbet af det seneste århundrede flere gange haft perioder med meget få registrerede hunde, hvilket har ført til genetiske flaskehalse.
Ifølge racehundeklubben har typen næsten ikke ændret sig i cirka 140 års stambogsføring. Hunden, der tidligere blev beskrevet som en vagtsom énmandshund, regnes nu for en social, tilgængelig familiehund med meget vagt-, jagt- og hyrdeinstinkt i behold. Nogle individer arbejder stadig med rensdyr. Der findes ingen racespecifikke hyrdeprøver; racen bruges mest i hundesport.
Udseende og fysiske kendetegn
Ifølge FCI er lapphunden en typisk spidshund i lidt under mellemstørrelse med stolt båret hoved. Kroppen er rektangulær: lidt længere end mankehøjden. Ryggen er jævn, stærk og fjedrende, lænden kort og bred, brystkassen ret dyb til albuerne og maven let optrukket. Kraniet er lidt længere end bredt med et tydeligt stop; snuden er stærk og smalner jævnt af.
Øjnene er runde, ret store og brune, helst mørkebrune, med stærkt pigmenterede øjenkanter. Ørerne er små, trekantede, brede ved roden, oprejste og meget bevægelige; skæve ører er uønskede, men ingen diskvalifikation. Halen sidder ret højt og bæres krummet over ryggen i bevægelse. Benene er rette og stærke med ovale poter og behårede tæer; en sporekløv må forekomme. Gangen er let og fjedrende.
Pelsen er rig og vejrbestandig: oprejst dækhår over en tæt, fint krøllet underuld. Ifølge den svenske racebeskrivelse må pelsen ikke blive for lang eller for blød og må ikke klippes eller formes. Sort varierer fra dybsort til varmere bjørnebrune nuancer, som kan blegne om sommeren. Hos tæven eller en ung hund kan pelsen være bølget, men aldrig åben og krøllet.
Temperament og karakter
FCI beskriver lapphunden som livlig, årvågen, venlig og hengiven, meget modtagelig og arbejdsvillig, nem at træne og fuld af udholdenhed. Racehundeklubben tilføjer, at den er social, tilgængelig og familieorienteret. Mentalitetstests (BPH) på en lille gruppe hunde viser en relativt selvsikker hund, der er ret glad for ukendte mennesker, nysgerrig og legesyg, med lidt usikkerhed eller trussel. Kun omkring 14 procent af hundene er beskrevet, så billedet er ikke endeligt.
Derhjemme ser en gæst som regel en engageret hund, der følger alt og lader høre fra sig ved uventede lyde. Beskrivelsen til dommere nævner, at den taler med alle slags lyde og hurtigt kan give hals; vedvarende gøen eller andre reaktive adfærdsmønstre anses for uønskede. Problemer opstår især ved kedsomhed, for lidt arbejde eller en ejer, der lader gøen blive forstærket.
Børn, hunde, katte og gæster
- Babyer og små børn: lapphunden beskrives som familieorienteret, men er stadig en livlig hund med hyrdeinstinkt, der kan forsøge at styre børn; lad aldrig små børn og hunde være sammen uden opsyn.
- Større børn: megen energi og legelyst gør den velegnet til gåture, træning og leg. Lær børnene at være rolige ved vild leg, så hunden ikke føler sig jagtet.
- Ukendte hunde: racehundeklubben melder om lidt aggression; alligevel er en rolig introduktion på afstand fornuftig, især for en hund, der vogter sit territorium.
- Husdyr og katte: den kan ofte leve sammen med husdyr, den er vokset op med. Jagtinstinktet er ifølge racehundeklubben til stede, så små husdyr og fremmede katte forbliver et opmærksomhedspunkt.
- Gæster og bude: forvent, at den melder, at der er nogen. Lær den at vende tilbage til en fast plads efter meldingen; det forebygger langvarig gøen.
Instinkter og daglig adfærd
Lapphunden kombinerer tre gamle opgaver: vogte, jage og hyrde. Vagtlysten mærker du på gøen ved bevægelse og lyd, også uden for syne. Hyrdeinstinktet kan vise sig ved, at den styrer børn, hunde eller cyklister, for eksempel ved at løbe i cirkler omkring dem. Jagtinstinktet kan få den til at løbe efter vildt eller en kat; racehundeklubben nævner, at det stadig er til stede i den nuværende population.
For en ejer betyder det: opbyg tilbagekald og båndtræning fra ung alder, belønn ikke gøen med opmærksomhed, og giv hunden en daglig opgave. Hyrdeinstinktet forsvinder ikke, men du kan kanalisere det via søgearbejde og lydighed.
Motion i de forskellige livsfaser
- Hvalp: korte, rolige ture med meget søvn, varierende underlag og trygge møder; undgå påtvungen udholdenhedsbelastning, trapper og hård løb, fordi leddene stadig modnes.
- Unghund: energi, uafhængighed og afledelighed tager til. Opbyg båndtræning, tilbagekald og impulskontrol i trygge omgivelser, og lad belastningen stige gradvist.
- Voksen: regn vejledende med en til to timer om dagen, fordelt på en eller to længere gåture, fri bevægelse på et indhegnet område og træning eller næsearbejde. Flere minutter er ikke altid bedre; vær opmærksom på restitution og temperatur.
- Senior: kortere, roligere ture med næsearbejde og fokus på muskelmasse; lad en dyrlæge vurdere ændringer i stivhed eller gang.
En tæt pels gør varme dage hårde: flyt aktiviteten til de køligere timer og sørg for skygge og vand. Kulde og regn er ifølge racebeskrivelsen ikke noget problem; pelsen er lavet til at modstå vejr og vind.
Mental udfordring og arbejde
Ifølge FCI egner lapphunden sig til lydighed, agility, hyrdning og sporarbejde. I Sverige bruges den i næsten alle hundesportsgrene, fra laveste til højeste klasse. Den slags arbejde passer til dens arbejdsvilje og giver den noget at lave sammen med sin ejer.
Derhjemme passer søgelege i hus og have, næsearbejde på gåturen, korte tricks og rolig lydighed. En hund med hyrdeanlæg kan blive ophidset af hurtige boldlege; vælg hellere opgaver, hvor den skal tænke og derefter falde til ro. Der findes ingen racespecifikke hyrdeprøver i Sverige, så til rigtigt hyrdearbejde skal du bruge en instruktør.
Træning og socialisering
Lapphunden vil gerne lære og samarbejder godt. Brug belønning, korte, varierede sessioner og konsekvente regler. Start tidligt med signaler for 'stille' og 'ro på din plads', så gøen ikke bliver til en vane. Beløn hunden for en kort melding og derefter at stoppe, i stedet for først når lyden ophører.
Socialisering betyder her ikke, at den skal hilse på alle, men at den lærer at tåle trafik, gæster, dyrlæge, pleje og andre hunde neutralt og derefter falde til ro. Øv tilbagekald i lang line, båndgang, kørsel i bil og at vente roligt. Brug ikke tvang eller råb; den holdning passer ikke til en hund, der reagerer følsomt på sin ejer.
Alene hjemme
Et garanteret antal timer kan ikke angives. Lapphunden er social og knyttet til sin familie og kan begynde at gø ved kedsomhed eller uro. Opbyg det at være alene i små skridt, først minutter og så længere, efter en god gåtur og med noget at beskæftige sig med. Overvej pasning, en hundepasser eller et familiemedlem, hvis du har arbejde uden for hjemmet.
Lad ikke hunden være alene i haven i længere tid med udsigt til gaden; så kan vagtgøen sætte sig fast og forstyrre naboerne. Lykkes opbygningen ikke, så søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, før adfærden sætter sig fast.
Bolig, omgivelser, klima og rejser
Et parcelhus med en sikkert indhegnet have passer bedst, helst med naboer, der kan acceptere lidt gøen. I en lejlighed eller rækkehus er gøen det største punkt: hunden hører alt i trappeopgang og have. En stor have erstatter ikke gåture, træning og selskab. Et solidt hegn er fornuftigt til en hund med jagt- og hyrdeinstinkt.
Klimamæssigt er lapphunden bygget til nord: kulde, regn og sne er ikke noget problem. Om sommeren kræver den tætte, ofte sorte pels skygge, vand og hvile; lad aldrig hunden blive i en varm bil. Til rejser hjælper en solid sele, en passende bilsele eller kasse og rolig tilvænning til transport. Tjek reglerne for hunde i landet ved ferierejser.
Størrelser, halsbånd og seler
Mål halsen, hvor halsbåndet sidder, og brystet på det bredeste sted lige bag forbenene. Efterlad plads til to flade fingre, og kontroller, at intet gnaver i armhulerne eller begrænser skuldrene. På grund af den tykke krave og pels skal du måle helt ind til huden. For denne race findes ingen underbyggede racegennemsnit for hals- og brystomfang; måling er derfor et must, og en voksende hvalp har ofte brug for mere end én størrelse.
Eksempler til sammenligning med din egen måling:
- Morso H-sele genbrugt, fås i S (brystomfang 40-55 cm) og M (50-70 cm); ved en måling på grænsen mellem to størrelser er den største størrelse med tilstrækkelig regulering ofte mere praktisk.
- Martin justerbart halsbånd, i M (40-55 cm) og L (45-65 cm); kontroller halsmålet på forhånd, fordi den tykke krave øger det tilsyneladende omfang.
Flere muligheder finder du i kategorien seler. En sele med bredt bånd fordeler trykket bedre end et smalt halsbånd hos en hund, der trækker i linen.
Pleje
- Børstning og kamning: en til flere gange om ugen med en solid pin- eller slickerbørste ned i underulden, oftere i fældningsperioden; hår på bryst, krave og bagsiden af benene filtrer først.
- Fældning: den dobbelte pels fælder let hele året og fælder kraftigt i en eller to perioder; forvent så meget hår i huset og i børsten.
- Trimning og bad: klip eller form ikke, for den svenske racebeskrivelse ønsker en funktionel arbejdspels. Bad kun, når det er nødvendigt, og tør underulden godt, også ved huden.
- Ører og øjne: kontroller de oprejste ører og øjnene hver uge for snavs, lugt, udflåd eller rødme; tag problemer med til dyrlægen.
- Negle og poter: klip neglene regelmæssigt, og se efter turen på de behårede trædepuder og mellem tæerne, hvor sne, mudder eller frø kan sætte sig fast.
- Tænder: børst regelmæssigt; standarden kræver et komplet saksebid.
- Professionel hjælp: en hundefrisør er ikke påkrævet, men tilvænning til børstning og løft begynder allerede som hvalp.
Sundhed og ansvarlig avl
Den svenske racehundeklub beskriver lapphunden som en generelt sund race med få racebetingede lidelser; det bygger på avlsdata, forsikringsstatistik og spørgeskemaer og er ingen garanti for den enkelte hund. Hos racen beskrives en arvelig tilbøjelighed til prcd-PRA, en øjenlidelse, hvor nethinden nedbrydes, og som kan føre til blindhed. Siden 2008 kræver SKK's sundhedsprogram kendt DNA-status hos avlsdyrene, og ifølge racehundeklubben fødes der derfor ikke længere syge hunde i Sverige.
Ansvarlige opdrættere lader normalt også avlsdyrene undersøge for hofteledsdysplasi, en ledlidelse. Blandt de 534 hofteresultater fra 2010 til 2020 havde 92,3 procent grad A, B eller C; kliniske hofteproblemer forekommer ifølge forsikringsdata sjældent. Albueresultater er ikke et avlskrav; af 164 røntgenfotograferede hunde havde ni en afvigelse (fem grad 1 og fire grad 3), for lidt til konklusioner. Forsikringsstatistik viser en let overrepræsentation af tumorer, og racehundeklubben melder om enkelte tilfælde af Addisons sygdom og epilepsi med mulig familiær tilbøjelighed. Ikke enhver hund udvikler disse lidelser.
På grund af den lille population er genetisk variation et bekymringspunkt: racehundeklubben tilstræber lav indavl og arbejder på en strategi for kontrolleret indkrydsning med en anden race. Et resultat er ikke en livslang garanti, og avlspolitikken varierer fra land til land. Forventet levealder ligger vejledende omkring 12-14 år og påvirkes af linje, vægt, pleje og tilfældigheder. En sund vægt aflaster leddene; drøft individuelle signaler med en dyrlæge.
Fodring i de forskellige livsfaser
Hvor mange gram foder en lapphund har brug for, afhænger af vægt, livsfase, aktivitet, huldscore og foderets energitæthed. Et almindeligt veterinært regnegrundlag er hvileenergibehovet (RER): RER = 70 × kropsvægt i kg0,75. Ved 19 kg er det cirka 637 kcal om dagen, ved 21 kg cirka 687 kcal. Dertil kommer en vedligeholdelsesfaktor, f.eks. 1,2 for en rolig, 1,4 for en middelaktiv og 1,6 for en meget aktiv hund; det giver groft sagt 764 til 1.099 kcal om dagen. Det er et startskøn; individer varierer meget.
Omregn med formlen gram pr. dag = dagligt energibehov i kcal ÷ ME i kcal/kg × 1000, hvor du bruger ME-værdien (omsættelig energi) for det præcise foder fra emballagen eller producenten. Fordi energitætheden varierer fra foder til foder, er der bevidst ikke givet noget gram-eksempel her.
- Hvalp: vælg et komplet hvalpefoder til mellemstore racer og styr efter rolig, jævn vækst; tilsæt ikke calcium uden dyrlæge. Et eksempel er Royal Canin Medium Puppy, beregnet til hvalpe af mellemstore racer.
- Voksen: normalt to måltider om dagen, fodret roligt. Et eksempel til mellemstore voksne hunde er Smølke Adult Medium, beregnet til hunde på 10 til 30 kg.
- Senior: ikke automatisk mindre foder eller protein; se på aktivitet, muskelmasse, tænder og huldscore, og spørg en dyrlæge ved tvivl.
Under en tæt pels kan du ikke se huldet: mærk med hænderne, om ribbenene kan føles uden tyk fedtlag, og se oppefra efter taljen. Hold godbidder begrænset og træk dem fra dagsrationen, og sørg altid for frisk vand. Den rette portion afhænger af det præcise foder, vægt, alder, huldscore og aktivitet; brug emballagen som udgangspunkt, kontroller vægten efter to til fire uger og juster gradvist. Spørg en dyrlæge ved vækst, sygdom eller tvivl.
Tid, omkostninger og daglig belastning
- Foder: middel; en hund på 19-21 kg spiser mærkbart mindre end en stor race.
- Forsikring og dyrlæge: middel; racehundeklubben beskriver få kliniske problemer, men undersøgelser og screening ved køb kan give ekstra omkostninger.
- Pels: ingen hundefrisør, men regelmæssig børstning og meget hår i fældningsperioden.
- Træning og tid: høj; daglig motion, gøtræning og socialisering i det første år.
- Pasning og alene hjemme: høj; dens behov for nærhed gør pasning ved fravær ofte nødvendig.
- Udstyr, plads og transport: middel; et solidt hegn, en passende sele og en bilkasse eller -sele er tilstrækkeligt.
Fordele
- Livlig, årvågen og social hund, der gerne samarbejder, ifølge FCI og racehundeklubben.
- Alsidig i lydighed, agility, sporarbejde og hyrdearbejde.
- Vejrbestandig dobbelt pels, der klarer sig uden trimning eller klipning.
- Størrelse, der er håndterbar i huset og i bilen.
- Ifølge racehundeklubben en overvejende sund race uden ydre overdrivelser.
- En sjælden nordisk race med lang arbejdshistorie og en klar standard.
Ulemper og opmærksomhedspunkter
- Taler meget og giver hurtigt hals; det kan forstyrre naboer.
- Vagt-, jagt- og hyrdeinstinkt kræver tilbagekaldstræning og et indhegnet område.
- Meget hår i fældningsperioden og behov for regelmæssig børstning.
- Følsom over for at være alene for længe og kedsomhed.
- Sjælden race med et lille genetisk grundlag; hvalpe er svære at finde, og valg af opdrætter er ekstra vigtigt.
- Tilbøjelighed til prcd-PRA, hofteledsdysplasi og enkelte andre lidelser, hvor avlsdyrene bør være undersøgt.
- Varme er hård for den tætte, ofte sorte pels.
Hvem passer den til
En svensk lapphund passer til en aktiv husstand, der ønsker en årvågen, snakkesalig hund med arbejdslyst: en, der er udendørs hver dag, gerne træner eller dyrker sport og styrer gøen med tålmodighed. Det hjælper, hvis du er meget hjemme eller har pasning, har et sikkert område og tager racens sjældenhed alvorligt med ventetid og et kritisk valg af opdrætter. Også en motiveret begynder kan lykkes, hvis der er god vejledning.
Hvem passer den ikke til
Ikke til dem, der søger en rolig, stille hund eller bor i en meget lydt bolig. Heller ikke til dem, der ofte lader hunden være alene i flere timer, ikke har tid eller lyst til børstning og træning, eller vil have en hurtig, billig hvalp via en annonce. Og ikke til dem, der håber, at en lille spidshund af sig selv bliver rolig uden arbejde.
Ansvarligt køb, adoption eller omplacering
Spørg opdrætteren om hofteresultater og DNA-status for prcd-PRA hos begge forældre; ved svensk avl kræves de til registrering. Albueresultater og en mentalitetsbeskrivelse (BPH eller MH) er supplerende og ikke obligatoriske. Spørg også til indavlsgraden for parringen; racehundeklubben sigter mod en lav værdi. Hvalpen bør først forlade moderen omkring otte uger eller senere, chippet og med pas, fra et familiemiljø, med moderhunden synlig og en skriftlig kontrakt.
Vær opmærksom på tegn på hvalpefabrikker, såsom flere racer, ingen moderhund at se eller mange hvalpe tilgængelige på én gang. Kontroller, at hvalpen har stamtavle fra en FCI-tilsluttet kennelklub. På grund af sjældenheden er en venteliste eller en hvalp fra Sverige eller Norge realistisk; tilgængeligheden i Danmark er ikke undersøgt. Omplacering foregår via racehundeklubben; vær ekstra kritisk over for adfærd og forhistorie.
Ofte stillede spørgsmål om den svenske lapphund
Er den svenske lapphund egnet til begyndere?
Med forbehold. Den er lærenem, men gøen, hyrdeinstinkt og det at finde en god opdrætter kræver forberedelse og vejledning.
Gør en svensk lapphund meget?
Den taler med alle slags lyde og kan hurtigt give hals. Tidlig træning og tilstrækkeligt arbejde hjælper, men stille bliver den ikke.
Kan en svensk lapphund bo i lejlighed?
Kun hvis motion, træning og naboer er i orden. Gøen er ofte den begrænsende faktor.
Fælder en svensk lapphund?
Ja. Den dobbelte pels fælder let hele året og kræver ekstra børstning i fældningsperioden.
Kan en svensk lapphund klare sig med katte?
Ofte, hvis den er vokset op med katte og er blevet introduceret roligt; fremmede katte og små dyr forbliver en risiko på grund af jagtinstinktet.
Kan en svensk lapphund løbe løs?
Kun efter grundig tilbagekaldstræning og på sikre steder. Dens jagt- og hyrdeinstinkt kan få den til at tage af sted på egen hånd.
Afsluttende konklusion
Når porten åbnes, begynder en svensk lapphund først at fortælle, hvad den ser, og derefter at arbejde. Det er dens største kvalitet og samtidig udfordringen: en årvågen, social hund med meget energi og en høj mening. For dens velfærd kræves daglig aktivitet, selskab, et sikkert område og rolig gø- og tilbagekaldstræning.
Den hører hjemme i en aktiv husstand med tid og tålmodighed, et kritisk blik på opdrættere og vilje til at vente på en hvalp af en sjælden race. Søger du en stille eller selvstændig hund, der kan være meget alene, så vælg en anden race.